Kastrup på Amager er fuld af liv en varm sommerdag. Her fisker børnene i havet omkring den Blå Planet, der soles og laves vilde hop fra den betagende Sneglen. Men i en kold december måned foregår alt indendøre og livet omkring havnen, er ikke et besøg værd, lige bort set fra Jeppe Heins BLUE MODIFIED SOCIAL BENCH, der er en vinter vandring værd.
Jeppe Hein er født 1974 i København, bosat i Berlin og er en mand, der har givet mange byer nyt visuelt liv, både i Europa og USA. Han er netop nu aktuel på bl.a. Kunstmuseum Wolfsburg, Public Art Fund, Brooklyn Bridge Park i New York – og nå ja, selvfølgelig også hans nyeste public project, der fungerer som vejviser, bænk og kunstoplevelse i ét.
Så er vejen fra Kastrup metrostation til den Blå Planet svær at skue, så bare følg de blå bænke.
Selvom de tolv blå forskelligartede bænkene, er en vejviser til den Blå Planet, er de også meget mere end det. De er nyt liv i Kastrup! Værket opfordrer os nemlig til at bruge vores sanser og du kan umuligt gå forbi, uden at tænke, hvordan skal jeg sidde eller måske ligge?
De blå bænke er en fryd for øjet og skaber farve og liv i Kastrup i sådan en kedelig og kold tid. Og ikke nok med det, så fungerer nogle af dem også som lege stativ for de mindste.
Så tag godt med tøj på, en kaffe to-go i hånden og tag på tur ved Kastrup havn og nyd de karakteristiske blå bænke.